Transportminister Hans Christian Schmidt fra Venstre bør komme herop for at forklare, hvorfor det netop er Nordjylland, der skal have udskiftet en del af IC3-togene med de noget ældre MR-tog. Det mener socialdemokraten Rasmus Prehn. Han synes, at det er uacceptabelt, at transportministeren på grund af valget har aflyst et planlagt samråd i Folketinget om sagen.
- Han har jo en dårlig sag. Og derfor må han herop og forklare, hvorfor vi nordjyder skal have langt dårligere tog end i resten af landet, siger folketingsmedlem Rasmus Prehn (Soc.dem.).