Så er det afgjort: Dem skal Pirates og White Hawks møde i slutspillet
Foto: Preben Nielsen - eframe.dk
Der er lagt op til masser af drama, når kvartfinalerne på fredag sættes i gang.
Aalborg Pirates havde tirsdag aften førsteret til at vælge kvartfinalemodstander i det danske hockeyslutspil, mens Frederikshavn White Hawks havde tredjevalg.
Det stod klart efter grundspillets sidste spillerunde, hvor Aalborg hjemme i Gigantium slog Frederikshavn med 1-0 på et mål af Bjarke Møller.
Aalborg Pirates valgte ikke overraskende at møde Gentofte, til trods for at de sluttede som 6'er i grundspillet.
Frederikshavn White Hawks stod med tredjevalget mellem SønderjyskE og Herning, og her valgte frederikshavnerne at stå over for Herning, som sluttede på syvendepladsen i grundspillet.
De første kampe i kvartfinaleserierne spilles på fredag.