Sådan: Jesper har samlet en kvart million sammen til progeria-træf

Målet er nået, pengene er i hus. I dag rundede progeria-ramte Jesper Sørensens indsamling 250.000 kroner.

Mens andre har gemt sig for regnen i sommerferien, har den snart 20-årige Jesper Sørensen samlet ikke mindre end 256.000 kroner sammen. 

Sammen med den norske kunstner, Miss skOOm, har han knoklet for at samle penge sammen til et træf for progeria-ramte, der finder sted i Oslo. Sygdommen får de ramtes kroppe til at ældes mange gange hurtigere end normalt. Jesper samler penge ind til et træf for børn, der er ramt af sygdommen. 

Blandt andet har Jesper været en tur i Sønderjylland, hvor han har været ude at køre med en gavmild Hjem-IS-mand, der gav halvdelen af sin fortjeneste til Jespers projekt. 

Det store pengebeløb bliver brugt på at arrangere en uge spækket med oplevelser for de ramte børn og deres familier, som ofte er presset økonomisk på grund af sygdommen. 

Højdepunktet til samlingen er et 'farewell party' den sidste aften. Aftenen er speciel for børnene, for det kan være deres sidste chance for at være sammen. Der er altid mindst en stol tom, næste gang de progeriaramte børn mødes. Siden sidste samling i oktober er tre børn døde af sygdommen. 

- Progeriabørn går gennem masser af mobning og smerter i livet, så det er vigtigt for dem at have noget at se frem til. Det er en vigtig uge for dem, fordi de mødes med deres bedste venner, som er som dem selv, lyder det i indsamlingen. 

Vil du støtte med et lille eller et stort beløb, så kan du donere penge til progeriatræffet via dette link

Du kan se mere til Jesper i vores udsendelse 19.30. 

Jesper Sørensen har samlet mere end en kvart million sammen til progeriatræf i Norge.
Jesper Sørensen har samlet mere end en kvart million sammen til progeriatræf i Norge.
Foto: Mick Anderson

Seneste nyt

fra Nordjylland