LIGE NU:

Sådan undgår du indbrud i julen

Der er flere indbrud i Nordjylland i december end i årets øvrige måneder. Derfor har mange lige nu travlt med at sikre huset mod indbrudstyve.

Jul er for de fleste lig med hygge og familietid, men for mange er december også lig med indbrud. Dem er der nemlig flere af i december, end i nogen af årets andre måneder. Derfor har flere også travlt med at sikre deres bolig her i december, for der er altså meget man selv kan gøre for at forhindre tyvene i at kigge forbi.

- Tre gode råd er at sørge for, at der ikke er for meget bevoksning omkring boligen, at der er noget præventiv belysning, som starter, når nogle bevæger sig, og så sørge for at der er låse på døre og vinduer, fortæller Kenneth Johansen, Teknisk Salgsdirektør i sikringsvirksomheden Nokas.

Hos Nokas kan de sagtens mærke, at der er større efterspørgsel på boligsikring i november og december, og det er der en god grund til. I december sidste år var der nemlig hele 23 procent flere indbrud i Nordjylland end i nogen af årets øvrige måneder. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

5 gode juleråd til at forhindre indbrud

Udover at sikre sin egen bolig kan man med fordel også hjælpe med at sikre naboens. Nabohjælp har nemlig vist sig at være en særdeles effektiv måde at skræmme tyvene væk på, det fortæller Lone Harlev, projektleder for Nabohjælp fra Det Kriminalpræventive råd og TrygFonden.

- Vi hører mange nye brugere fortælle, at det, efter de har tilmeldt sig nabohjælp, er blevet mere legalt at bede om hjælp, kigge indover hækken samt at reagere, hvis man ser en person luske rundt. Og det er ting, der faktisk gør en forskel i kampen mod indbrudstyve. Nysgerrige naboer er noget, der gør livet rigtig surt for tyvene, siger hun.

Det er særligt i Aalborg, at der i december er store problemer med indbrud. Sidste år var der i Aalborg Kommune 61 procent flere indbrud i december end i de øvrige måneder. Så der er altså god grund til at tænke sig om og tage sine forholdsregler, hvis ikke juledagene skal ødelægges.

 

Indbrud i Nordjylland

 

 

1373125_111212_sifa_tv_bingo_web_0

SIFA TV-bingo ét skridt tættere på redning: EU tillader Danmark at gøre undtagelse fra regler

60_percent

play Bogaktuel ultraløber: Stine Rex løber ud med sine egne bøger

20_percent

play Misbrugere belønnes med gavekort for at møde op – og det virker

boernehave (1)

41-årig på anklagebænken: Tog flere end 1300 billeder af afklædte børn i børnehave

1373125_111212_sifa_tv_bingo_web_0

SIFA TV-bingo ét skridt tættere på redning: EU tillader Danmark at gøre undtagelse fra regler

60_percent

play Bogaktuel ultraløber: Stine Rex løber ud med sine egne bøger

20_percent

play Misbrugere belønnes med gavekort for at møde op – og det virker

Til forsiden

Til forsiden