Sæsings gamle missionshus brændt ned

Ilden fik hurtigt fat da en skærebrænder slog gnister.

Branden opstod ved 18.30-tiden. Det gamle missionshus bliver nu brugt som lager og depot til gamle cykler, og det var netop under opskæringen af en gammel cykel at branden brød ud. En gnist fra en skærebrænder ramte noget pap, og derfra gik det hurtigt.

Politiet ankom klokken 18.55 og allerede da var bygningen overtændt og udbrændte. Ingen kom til skade under branden.