Salling Plast overtager Danrør og NP Profil

Salling Plast AS overtager d. 1. april NP Profil, hvor Danrør hører under. Overtagelsen gælder hele PE-produktsortimentet, bygninger og navne.

Fra den 1. april bliver NP Profil, herunder også Danrør, overtaget af Salling Plast AS. Salling Plast overtager bygningerne, navne og hele PE-sortimentet. Hos Danrør producerer man blandt andet jordvarmerør, fortøjningspæle og indføringsrør til fjernvarme og - vand.

- Jeg har nået en alder, hvor jeg gerne vil nyde mit otium sammen med min familie, og jeg har den opfattelse, at Salling Plast er de rette til at videreføre det, jeg har opbygget gennem årene, siger Steen Højslet Mortensen fra Danrør.

Fremover vil Danrørs produkter komme til at indgå i Salling Plasts produktprogram. Fortøjningspæle i PEHD-plast er et produkt man i Salling Plast har store forventninger til. Det kommer til at erstatte mange pæle, som er lavet i træ eller beton i havne verden over.

- Det er et helt unikt produkt med et enormt potentiale i hele verden, og hos Salling Plast er vi derfor meget tilfredse med aftalen, siger Mogens Holm Jensen, bestyrelsesformand i Salling Plast.


Seneste nyt

fra Nordjylland