Salt hjælper lungepatienter

Dampe med Læsø-salt har gavnlig virkning for personer med rygerlunger.

Et forskningsprojekt på Læsø har vist, at inhalering af dampe med Læsø-salt tilsyneladende kan afhjælpe flere af symptomerne ved rygerlunger, eller KOL.

Det skriver P4 Nordjylland.

Omkring 50 Læsøboere med nedsat lungefunktion har deltaget i projektet, og symptomer som åndenød, hoste og slim i luftvejene ser ud til at blive lindret betydeligt, når deltagerne indånder forstøvet salt eller saltvand.

- Vi har fået meget positive tilbagemeldinger fra de, som har fået salt-inhaleringerne. De har især talt om mindsket åndenød, og nogen har oplevet større fysisk formåen, end de havde før, vurderer afdelingslæge på Aalborg Sygehus, Ulla Møller Weinreich til P4 Nordjylland.

Forsget blev afsluttet for en måned siden, og nu skal data bearbejdes for at finde ud af, om behandlingen med Læsø-salt har en videnskabeligt bevist effekt på patienter med KOL.


Seneste nyt

fra Nordjylland