LIGE NU:

Sammenstød og solouheld: Snevejr skaber problemer i trafikken

Mandag har glat føre været skyld i flere trafikuheld på de nordjyske veje.

Temperaturer omkring frysepunktet samt snefald flere steder har mandagen igennem været skyld i flere uheld.

Mandag morgen kørte to biler frontalt sammen på Løgstørvej vest for Nibe, da den ene bilist kom over i den modsatte vejbane. Begge førere blev kørt til Aalborg Sygehus med kvæstelser.

Mandag eftermiddag kort efter klokken 14 kørte to biler sammen i krydset ved Tverstedvej og Uggerby Å Vej ved Uggerby i Vendsyssel. Uheldet skete, da den ene bilist ikke kunne bremse på grund af galt føre, og derfor kurede ud i krydset. Her blev bilen ramt i siden af en anden bil. Efter uheldet blev føreren af den ene bil kørt til tjek på sygehuset.

Klokken 15.52 indløb der endnu en anmeldelse om et glatføreuheld. Denne gang et solouheld ved Aalbæk, hvor en bil skred ud og væltede rundt på taget.