Foto: Per Frank Paulsen

Sandet skal igen på plads

Traditionen tro er juni lig med sandfodring langs flere nordjyske kyster. Og lige nu er en del af sandet ved Hirtshals Vestmole ved at blive gravet op for at fungere som skråningsbeskyttelse i Lønstrup.

Hele 50.000 tons sand flyttes fra Hirtshals til Lønstrup for at beskytte kysten og hele byen fra at skride i havet.

Det seneste par år er sandbeskyttelsen sket fra søsiden som forsøgsordning, men i år er man vendt tilbage til at det er lastbiler, der fragter sandet til Lønstrup.

Og sandfodringen er helt på plads til Sankt Hans.