Savner du solen? Så er der godt nyt
Foto: Ukendt
Solnedgang ved Ringkøbing 20. december. Om sommeren går solen ned i nordvest, ved jævndøgn i direkte vest, og ved vintersolhverv som her i sydvest.
I dag er årets korteste dag.
Fra i morgen går vi igen lysere tider imøde, når dagene så småt begynder at blive længere.
I dag den 22. december er nemlig årets korteste dag, også kendt som vintersolhverv.
Er man i Skagen skal man være effektiv, hvis man skal have noget ud af dagen i dag - her stod solen nemlig op klokken 09.01, og går allerede ned igen klokken 15.32. Det resulterer i en dag på bare seks timer og 31 minutter.
Til sammenligning var solen oppe i hele 18 timer og seks minutter, på årets længste dag, hvor solen stod op klokken 04.16 og først gik ned igen klokken 22.22.
I Aalborg er der dog otte minutter ekstra at løbe på - her går solen nemlig først ned klokken 15.40 i dag.
Men herefter bliver dagene altså længere og længere, og allerede i morgen vil dagslyset vare et par sekunder mere. Sådan vil det fortsætte, indtil vi igen rammer sommersolhvervet, der i 2024 vil være den 20. juni.
Men for nogle, er i dag mere end bare hurtigt ovre - foreksempel i Løkken, her står nemlig en solhvervssøjle, hvor folk i dag mødes klokken 15.15 for at fejre vintersolhvervet med fællessang, tale fra borgmesteren Søren Smalbro og ikke mindst gløgg og æbleskiver.