Savnet kvinde fundet

Den 77-årige tyske kvinde blev tidligt tirsdag morgen fundet i live.

Kvinden forsvandt mandag aften klokken 19.30 ved Nr. Lyngby tæt på Løkken.

- Vi har søgt efter hende hele aftenen og natten og her klokken 5 i morges finder vi hende, siger vagtchef Karsten Kristensen.

Kvinden blev fundet på Vittrup Hedevej. Hun lå på en mark i et vådområde.

Hun var godt afkølet men i live, så nu er hun på sygehuset til tjek, siger vagtchefen.

Det var en hundepatrulje, der fandt kvinden efter politiet havde fået et tip fra en, der havde set en kvinde i området, der kunne passe på beskrivelsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland