Se billederne: Rejsegilde på Hjørring Stadion

Fredag middag var der rejsegilde på det nye stadion på Femhøje i Hjørring.

Fredag middag steg kranse og vimpler til vejrs op Femhøje i Hjørring. Her var der nemlig rejsegilde på byens nye stadion, som opføres i samarbejde mellem Hjørring Private Realskole, VUC Nordjylland og Hjørring Kommune.

Den nye stadionbygning er bygget som et såkaldt passivhus med lavt energiforbrug. Bygningen består blandt andet af to store idrætshaller, undervisningslokaler og nye omklædningsrum.

Der skal desuden opføres en stå-tribune på den ene langside ved anlægget. Tribunen vil udvide kapaciteten, så stadion kan rumme op til 4000 tilskuere.

Hele byggeriet ventes at stå færdig i juli måned - og det betyder, at det kan bruges ved årets Dana Cup.


Seneste nyt

fra Nordjylland