4300 deltagere krydsede Vendsyssel på rulleski, løbeben eller cykel natten til lørdag, på årets korteste nat, og så solen stå op på Palmestranden i Frederikshavn.
Præcis klokken 22.22, da solen var sunket i havet ved Skallerup Klit, gik startskuddet til endnu en udgave af natløbet Coast2Coast.
4300 deltagere havde meldt til sig til enten løb, cykling eller rulleski på forskellige distancer tværs over Vendsyssel, og målet var det samme for dem alle: At nå frem til Palmestranden i Frederikshavnen, hvor solen ville stå op seks timer senere.
Og at dømme efter de mange billeder, der er strømmet ind på TV2 Nords facebookside, var det en helt fantastisk nat. Se nogle af dem her: