Skuffede elever: Biersted Skole røg ud af finalen

Oscar, Sander, Kathrine, Smilla og Mads fra 6. klasse på Biersted Skole var klar til at dyste om 10.000 kroner og æren som Danmarks klogeste 6. klasse. Det blev desværre ikke til en nordjysk sejr i denne omgang.

Vinderen af Smart Parat Svar 2020 blev 'Vildbasserne' fra Klostermarkskolen i Roskilde. De kan nu smykke sig med titlen "Danmarks klogeste 6. klasse".

Den nordjyske repræsentant, holdet 'Grøndland til salg' fra Biersted Skole, måtte se sig slået i de indledende runder. Noget eleverne fra 6. klasse havde blandede reaktioner på:

- Det var nederen, at vi tabte. 

- Jeg er ikke ked af det. Jeg er semi-glad. 

- Jeg vil bare gerne hjem.

'Grønland til salg' var slemt skuffede efter finalen.

Holdet vandt den nordjyske afdeling af spørgedysten i Aalborg for nylig efter en spændende finaledag. Klasselæreren Rene Lazaete var, sammen med resten af klassen, taget med til Odense, hvor finalen blev afholdt. 

- Det kan godt være, de ikke er Danmarks klogeste 6. klasse. Men de er absolut den dejligste, siger Rene Lazaete til TV2 Nord. 

Klasselærer Rene Lazaete om sine elevers resultat

Fra start har over 500 sjetteklasser deltaget i bibliotekernes landsdækkende konkurrence.

Se hele finaleshowet her:

Faret vild på vej til finalen

Biersted Skoles 6. klasse havde lidt svært ved at finde rundt i Odense, da de ankom til byen. Finalen afholdes på Magasinet i Odense, og storbyens gader gav altså anledning til en ekstra omgang geografiundervisning. Heldigvis var TV2 Nords reporter Mogens Jørgensen på pletten som vejviser:

 

 

VIDEO: Sådan gik dagen for 6. klasse fra Biersted Skole

Seneste nyt

fra Nordjylland