Et af de skibe, der byder besøgende om bord til Waterfestival i Hadsund, er Lappedykkeren fra Hobro. Lappedykkeren er bygget i 1998 efter traditioner, som går tilbage til vikingetiden.
Selvom skibet er forholdsvist nyt, ville det ikke vække opsigt i vikingetiden, typen har vist sig så velfungerende, at der stort set ikke er ændret noget i 1000 år. Lappedykkeren er bygget i fyrretræ og har et sejl af hør. Ved Waterfestival ligger Lappedykkeren ved broen langs DaVinci.
Også skibet Agape byder alle velkommen om bord.