Sejlbåd i flammer i nat

Frederikshavn brandvæsen rykkede i nat ud til en brand i en sejlbåd, som sank til bunds. Der gik også ild i bådebroen, hvor mange andre både også lå fortøjret.

Brandvæsenet i Frederikshavn måtte i nat rykke ud til en brændende sejlbåd i Søsportshavnen i Frederikshavn. Man frygtede, at flere både kunne risikere at blive antændt af flammerne. Båden stod ikke til at rede og brændte helt op, hvorefter den sank til bunds. 

Udover en nærliggende båd, som tog skade af branden, gik der også ild i bådebroen, hvor mange andre både ligeledes lå fortøjret.

Til morgen er det stadig uvist, hvem ejeren af båden er, ligesom årsagen til branden endnu ikke er kendt, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Badsberg.


Seneste nyt

fra Nordjylland