Sejren gled Blokhus af hænde

Holdet var foran 1 - 2 i kampen mod Viborg, men nordjyderne formåede ikke at holde fast.

Viborgs Ken Fagerberg sørgede for med et hattrick, at det blev hjemmeholdet der trak det længste strå i fredagens 1. divisionkamp.

Fagerberg scorede det første mål 15. minutter inde i første halvleg, men så trådte Blokhus i karkater, først med en scoring af Jeppe Østenkær til 1 - 1 efter 25. minutters spil, og siden ved en scoring af Christoffer Hansen 8. minutter inde i anden halvleg.

Men som sagt så ville Ken Fagerberg det anderledes: Først udlignede han i det 60. minut og blot to minutter senere var han på pletten igen.

To minutter før tid satte Mads Hvilsom en streg under Viborgs sejr med scoringen til 4 - 2 og det blev også kampens resultat.

Blokhus ligger stadig under stregen i tabellen med blot 6 point efter ni kampe.


Seneste nyt

fra Nordjylland