Seks krysantemumbomber fundet ved Dronninglund

Søndag aften fandt en borger seks krysantemumbomber i en grøft ved Dronninglund.

Seks krysantemumbomber blev søndag aften omkring klokken 18.30 fundet i en vejkant ved Dronninglund.

En borger, der var ude at gå en tur, opdagede de farlige bomber i grøften ved Storskovvej og Blytækkervej.

Politiet afspærrede området, indtil hjemmeværnet fjernede og destruerede bomberne, der var magen til dem, der nytårsnat tog livet af tre nordjyder.

- Det er en træls måde borgerne vælger at skille sig af med bomberne, for det kan betyde, at folk kan komme til skade. De bør aflevere dem hos politiet og så tage den bøde, der følger med, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi Per Vagn Nielsen


Seneste nyt

fra Nordjylland