Seks personer i en bil kørte galt

Flere blev kørt til skadestuen, efter en bil i nat skred ud i rabatten ved motorvejen nær Sønderup. En 28-årig mand er mistænkt for spirituskørsel.

En bil med seks personer havnede i nat i rabatten ved motorvej E45 ved Sønderup. Bilen skred ud ved tilkørslen og blev kraftigt skadet.

I bilen var tre kvinder og tre mænd i alderen fra 22 til 31 år. De er alle fra Viborgegnen.

Fire personer måtte køres på skadestuen i Aalborg efter ulykken. To af dem havde lettere kvæstelser, imens de to andres kvæstelser er ukendte. De er dog uden for livsfare, oplyser Nordjyllands Politi.

Den 28-årig mand, der menes at have kørt bilen, blev anholdt og mistænkt for spirituskørsel.

Motorvejen var kortvarigt afspærret efter ulykken, men blev genåbnet kort tid efter.


Seneste nyt

fra Nordjylland