Semifinalist havde brug for luft

 Semifinalist havde brug for luft

Dårlig sæsonstart fik VEB-spilleren Kristian Nielsen til at overveje sin badminton fremtid.

Kristian Nielsen fra Vendsyssel Elite Badminton er sin første semifinale ved Danmarks Mesterskaberne. Men for blot to måneder siden var en dårlig sæsonstart ved at sætte en stopper for den 22-årige nordjydes karrierer.

- Motivationen og min selvtilliden krakelerede på en eller anden måde, så jeg havde bare lyst til at holde en pause, fortæller Kristian Nielsen.

Og pausen lige inden jul har vist sig at være god for Kristian Nielsen. Ved Danmarks Mesterskaberne har han overraskende spillet sig frem til semifinalen. Og i sidste weekend nåede Kristian Nielsen til kvartfinalen Swedish International.

Så selvom VEB-spilleren tabte semifinalen til et andet nordjysk talent, Jan Ø Jørgensen, har han virkelig fået troen og lysten til badminton tilbage.

- Lige nu er jeg grædefærdig over at have tabt, men jeg ved, jeg har niveauet til at spille med de allerbedste, siger han.


Seneste nyt

fra Nordjylland