Sensation af Aalborg DH

Det var bund mod top i håndboldligaen, da Aalborg DH havde besøg af mestrene fra Viborg, men på scoringstavlen var det helt lige.

Aalborg DH skabte sensation og hev et vigtigt point hjem, da holdet klarede 32-32 mod Viborg.

Det ene point betyder, at Aalborg DH nu kravler op a point med Frederikshavn Fox, som for anden onsdag i træk leverede en miserable indsats i en af de kampe, som bare skulle give point.

I stedet for point fik Frederikshavn en ordentlig afklapsning. 33-22 vandt Randers med i Frederikshavn, og der var ikke meget liga-snit over Frederikshavns spil i kampen mod Randers.

Eneste positive ting for Frederikshavn, var at ligaens tredje nedrykningskandidat Horsens også tabte stort. De tabte hjemme 23-34 til KIF Vejen.

Horsens er med fire kampe tilbage sidst i ligaen. Et point foran Frederikshavn og Aalborg DH. Netop Aalborg DH og Horsens mødes i næstsidste spillerunde 12. marts i Aalborg.


Seneste nyt

fra Nordjylland