SF er klar med en nem og billig løsning til Limfjords-tunnellen

Med lange udsigter til en tredje Limfjordsforbindelse, kommer SF i dag på banen og forslår en nem og billig løsning til at løse trafikproblemerne i Limfjordstunnelen.

Vognbaneskift skal gøres forbudt i det yderste venstre spor i nordgående retning i Limfjordstunnelen. Det er en billig og nem løsning på trafikproblemerne, mener SF, der reagerer på nyheden om, at Transportministeren har meddelt, at der ikke er penge til at lave en tredje Limfjordsforbindelse.

- Vi foreslår, at den nuværende yderbane adskilles fra midterbane og inderbane med fuldt optrukne

striber, og dermed forbud mod vognbaneskift, hele vejen igennem tunnelen i nordgående retning, skriver byrådsmedlem Jens Toft-Nielsen fra SF i en pressemeddelelse.

På den måde fortsætter motorvejen ned i tunnelen med to spor.

Det venstre spor vil kun bruges til den trafik, der skal videre ad E45 og E39. Billister, der skal videre, vil så bruge den ene bane, hvor billisterne ikke kan skifte vejbane, da det blive en bane for sig selv.

Ifølge SF er det blandt andet overhalinger og vognbaneskift, der ikke kun er farlige, men også er roden til trafikproblemerne på motorvejsstykket.

Jens Toft-Nielsen og SF har regnet på, at løsningen vil koste omkring fem millioner kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland