LIGE NU:

Simon Mathew tager overtroen til hjælp

Nordjyden skal i aften forsøge at sikre sig billet til Melodi Grand Prix-finalen i Beograd

Simon Mathew vandt i februar det danske Melodi Grand Prix med sangen "All Night Long" og har siden haft masser af succes.

Han har modtaget masser af anmelderroser for sit debutalbum "All For Fame", og han spås gode chancer til den internationale sangkonkurrence.

Alligevel tør han ikke læne sig helt tilbage og tro på talentet, når han i aften i Beograd skal sikre sig billet til finalen i sangkonkurrencen. Han bærer nemlig intet mindre end tre lykkearmbånd under aftenens show.

- Hvis det ikke virker smider jeg lortet ud, siger Simon Mathew til bt.dk.

Finalen afvikles på lørdag, ligeledes i Beograd, og Simon Mathew er optimist.

- Jeg tror på det. Vi har haft nogle gode generalprøver. Især i nummer to spillede det hele, siger Simon Mathew få timer før semifinalen.