De truede kirkeugler har haft en fantastisk ynglesæson i Østhimmerland i år, hvor antallet af ynglepar er gået frem.
For 50-60 år var det overhovedet ikke usædvanligt at se en kirkeugle. Dengang var det en af de mest almindelige fuglearter i Jylland med op mod tusindvis af par.
Siden da har landbrugslandskabet ændret sig drastisk, hvilket har medført, at kirkeuglen har haft markant sværere ved at finde føde. Konsekvensen har været tydelig. Bestanden er dalet markant, og i dag er kirkeuglen i overhængende fare for at uddø.
En opgørelse fra Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet viser, at man i år kun har registreret 11 ynglepar i hele Jylland.
Derfor er den truet
Det store fald af kirkeugler i Danmark skyldes især mangel på føde til ungerne.
Kirkeuglen lever primært af insekter, orme og andre smådyr. Uglen flyver sjældent langt for at søge føde, og der skal meget føde til, fordi den lever af små insekter. Derfor er den meget afhængig af at finde føde tæt på der, hvor den har rede.
Dansk Ornitologisk Forening vurderer, at der er færre byttedyr som følge af mere effektiv landbrugsdrift (insektgifte og ukrudtsmidler).
Den faldende bestand skyles også færre egnede levesteder, idet uglen er afhængig af store græsplæner eller græsningsfolde helt op til landejendomme.
Også trafikdrab er årsag til, at bestanden er truet.
Konkrete tiltag:
Arbejdsgruppen tager kontakt til eksempelvis gårdejere med kendt og potentiel forekomst af kirkeugler. De hjælper med fodring i yngletiden samt biotoppleje - eksempelvis gennem sikring af afgræssende arealer nær redestederne, afværgeforanstaltninger for at reducere dødeligheden.
Dog er der også positivt nyt. For i Østhimmerland er der ifølge undersøgelsen fremgang at spore. Her er der i år registreret otte ynglepar, hvilket er to flere end sidste år. Desuden har forskerne forskerne fra Aarhus Universitet kendskab til hele 26 udfløjne unger i år – dobbelt så mange som i 2020.
Forklaringen skyldes, ifølge Peter Sunde, professor i Faunaøkologi ved Aarhus Universitet, en målrettet indsats, hvor frivillige hjælper til med at fodre uglerne.
– Det bekræfter, at den fodringsindsats, der har været meget målrettet, virker efter hensigten. Vi er dér, hvor vi har knækket nødden og kan se, at kirkeuglerne har en rigtig høj ynglesucces på de steder, hvor de bliver fodret. Nu skal vi bare holde fast i det, så skal der nok komme flere par, siger han.
Satser på bestanden i Østhimmerland
Alt er dog fortsat ikke fryd og gammen. Der bliver stadigvæk færre ynglende kirkeuglepar i Vesthimmerland og det øvrige Jylland.
De isolerede bestande har nemlig svært ved at finde en mage, da kirkeuglerne sjældent flyver mere end 30 kilometer væk fra ynglepladsen.
Derfor er indsatsen fokuseret på bestanden i Østhimmerland, hvor man i første omgang håber at kunne fortsætte fremgangen og få bestanden op på flere end 30 ynglepar, så den ikke er i samme risiko for udryddelse som i dag.
– I de næste par år skal vi holde fast i fodringen. Samtidig skal vi prøve at lokalisere de nye par, der bliver etableret, så fodringen følger med, siger Peter Sunde, inden han slår fast, at kirkeuglerne på sigt skal være uafhængige.
– Der er ikke noget perspektiv i at have en kirkeuglebestand, der er afhængig af, at vi skal fodre dem igennem yngletiden. Så vi skal også have naturens tilstand op på et niveau, hvor kirkeuglerne har byttedyr nok til, at bestandene kan være selvreproducerende. Det er den langsigtede strategi. Derfor er vi nu i gang med eksperimenter, hvor vi forsøger at forbedre fødegrundlaget for kirkeuglerne, siger han.
Hvor er kirkeuglen
Ynglepar er observeret i Jylland omkring Himmerland, Viborg, Varde og Ribe.
Kirkeuglen har i Danmark typisk ynglet i det åbne land i huller i poppel- og piletræer samt i kirker.
I dag yngler arten fortrinsvis i landsbyer og ved gårde og lignende, hvor den placerer sin rede under taget eller i hulrum i murværket.
Den yngler også villigt i en særlig type aflange redekasser (der skal være mårsikre).
Kirkeuglen er meget stedfast, og de voksne fugle flyver sjældent mere end 10 km væk fra ynglepladsen; ungfuglene strejfer lidt mere omkring.
Kilde: Dansk Ornitologisk Forening
Danmarks Naturfredningsforening og flere andre organisationer arbejder på at holde kirkeuglen i live i Danmark. Arbejdet går under navnet, Projekt Kirkeugle.
Projekt Kirkeugle er en gruppe nedsat af Vildtforvaltningsrådet.
Gruppens medlemmer består af repræsentanter fra Landbrug og Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening.
Derudover bidrager mange engagerede frivillige samt Aarhus Universitet og Aalborg Zoo.
