Skal de være der, eller skal de ikke være der?

01:10

1 af 2

Der er stor forvirring over grøfter ved højmosen i Store Vildmose. Først blev de gravet, og nu bliver de fyldt igen.

De grøfter, der blev gravet ved højmosen i Store Vildmose, skulle slet ikke have været gravet. Og onsdag blev de igen fyldt med jord.

Onsdag formiddag var entreprenører i fuld gang med at fylde grøfterne på Damvej i Store Vildmose, lige ved en parkerings- og udsgtplads ved højmosen. Et syn, der undrede den nærmeste nabo, en lokal kartoffelavler.

- Jeg så, at kommunen var igang med at dække de grøfter, de lige havde lavet. De havde brugt 14 dage på det, og så lige pludselig begynder de at dække det hele til, siger Jens Dalsgaard, der er kartoffelavler.

Grøfterne blev gravet i forbindelse med etableringen af en holdeplads til busser. Det er en del af et nyt formidlingsprojekt i Store Vildmose, og ifølge Jammerbugt Kommune er der en helt naturlig forklaring på, at grøfterne nu bliver dækket til.

Det var ganske enkelt en fejl, at grøfterne blev gravet i første omgang. Der må nemlig ikke være så dybe grøfter tæt på højmosen, og derfor er kommunen nu gået i gang med at udbedre fejlen.

Forsiden lige nu