Skal han redde AaB? Superligatopscorer på vej til Nordjylland
Foto: Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En gammel kending er på vej tilbage til AaB. Han skal være svaret på klubbens store angrebsproblemer.
Den gamle AaB-angriber Nicklas Helenius er millimeter fra en aftale med AaB.
Ifølge TV2 Nords oplysninger har Silkeborg IF og AaB været i tætte forhandlinger de seneste dage, og de skulle nu være meget tæt på at lande en underskrift, der sender den gamle AaB-angriber tilbage til sin ungdomsklub.
Der er de helt små detajler, der mangler, før 31-årige Nicklas Helenius kan tørne ud for AaB, erfarer TV2 Nord.
Mandag aften bekræftede Silkeborgs direktør Kent Madsen over for Midtjyllands Avis, at de to klubber forhandler.
Og tirsdag er Nicklas Helenius ikke at finde på træningsbanen i Silkeborg.
Helenius blev superligatopscorer i den seneste sæson med 17 mål og var en stor del af Silkeborgs bronzemedaljer.
Han spillede på AaBs førstehold fra 2010 til 2013 og igen fra 2015 til 2017.
AaB ligger lige nu næstsidst i Superligaen og har syv point op til Brøndby IF over nedrykningsstregen.
Klubben står dermed med en akut mangel på en angriber, der kan bombe nogle kasser i netmaskerne.