Skånsom hjertebehandling

Aalborg Sygehus tilbyder nu en ny type behandling til hjertepatienter i risikogruppen. Patienterne kan dermed blive i landsdelen, når de skal opereres.    

Elisabeth Schytte blev for under en uge siden opereret i hjertet. Hun er en af de første patienter, der har fået foretaget den såkaldte stentklap-behandling på Aalborg Sygehus.

-Jeg kan ikke sige andet end, at oplevelsen har være god hele vejen igennem, siger hun til TV2/Nord  

Ved konventionelle hjerteklapoperationer bliver patienten opereret gennem brystbenet. Ved Stentklap-behandlingen kan lægerne lave et langt mindre indgreb ved at foretage et lille snit under brystet. Den nye metode giver store fordele for patienten.

- De, der er blevet åbnet via brystbenet, skal være forsigtige med at bevæge sig efter operationen. Det behøver de her patienter ikke. De skal bare op at gå, siger Jørn Sollid, der er kirurger på Aalborg Sygehus.

Stentklapoperationen bliver tilbudt patienter i risikogruppen. En almindelig hjerteoperation betyder, at patienten må ligge i sengen 6-8 uger. Onsdagen kan Elisabeth tage hjem. Bare én uge efter operationen.

Aalborg Sygehus, der er det fjerde sygehus i landet, der udøver stentklapoperationerne, forventer at omkring 30 nordjyske patienter kan få glæde af denne operation i løbet af det første år.


Seneste nyt

fra Nordjylland