Skatten skal hjem

Befolkningen i Vendsyssel skal selvfølgelig have mulighed for at se det fund, som er kaldt den rygende pistol eller selve beviset på Vendsyssels eksistens som del af Danmark i år omkring 980 under Harald Blåtand.

Det mener både Frederikshavn og Hjørring kommuner, der nu i fællesskab vil forsøge at få lavet en aftale med Nationalmuseet om, at få de særlige skatte tilbage til Vendsyssel for at blive udstillet.

Skatten er det fund, som brødrene Michael og Peter Stokbro Larsen gjorde på en mark i Strandby nord for Frederikshavn. Her fandt de blandt andet et smykkevedhæng, kaldet Thors hammer, og nogle meget opsigtsvækkende mønter, korsmønter, fra Harald Blåtands tid.

Strandby-skatten udstilles torsdag og fredag i Frederikshavn og lørdag i Hjørring, inden den sendes til Nationalmuseet til danefæ-vurdering.


Seneste nyt

fra Nordjylland