Skelet fundet efter to år
At der skulle gå over to år inden skelettet af Søren Sterup Jensen blev fundet her i Tranum Klitplantage var tilsyneladende ikke noget tilfælde.
Alle havde handsker på
Da den sidste af de fire tiltalte, en 26-årig mand, i dag afgav forklaring ved vestre landsret i Aalborg kom det frem, at hans tre medtiltalte angiveligt alle havde handsker på da de fjernede liget af Søren Sterup Jensen fra Stranden i Hou, hvor han var blevet kvalt med et bælte.
Sigtet i hælerisag
Den 26-åriges udsagn i retten belastede specielt hans 40-årige medtiltalte. den 40-årige er yderligere belastet af at han på drabstidspunktet var sigtet i en hælerisag, som politiet havde rejst på baggrund af udsagn fra den dræbte Søren Sterup Jensen.
Truet på livet
En politiassistent som arbejdede på den sag vidnede i dag, og han fortalte at Søren Sterup Jensen havde kontaktet ham, efter at Søren Sterup Jensen havde fortalt ham at den 40-årige havde truet ham på livet.
Liget endte i Tranum
At liget af Søren Sterup Jensen endte her i Tranum Klitplantage skyldes, som det er blevet forklaret i retten, ikke mindst en aktiv indsats af den 40-årige.
Nævningenes tur
Men om han ligefrem var hjerne bag en hel eller delvis likvidering, eller om han bare ville gøre sit til at dække over han 23-årige medtiltalte er blandt det det de 12 nævninge skal tage stilling til.
Der ventes at falde dom i sagen på fredag.