Skeletter var 2.000 år gamle

De var ikke kun gamle, de skeletter der sidste år blev fundet ved Museumscenter Aars. De var ældgamle.

Politiets retsmedicinere blev tilkaldt, da en entreprenør ved en tilfældighed stødte på skeletterne - men det blev hurtigt opdaget, at der ikke var tale om en ny forbrydelse. Nu har en kulstof14-analyse på Retsmedicinsk Institut i Århus afsløret, at de to skeletter er fra lige før Kristi fødsel. Altså mere end 2.000 år gamle. Det oplyser P4 Nordjyllands Radio.
Men det er endnu uvist, hvordan skeletterne overhovedet er blevet placeret i jorden ved museumscentret. Det er nemlig sket i 1980'erne.

Forsiden lige nu