Skepsis om akutjob
Foto: Daniel Mikkelsen
Man skal have eksamenspapirerne i orden, hvis man vil have et akutjob i Frederikshavn Kommune. Det er blandt andet stillinger som læge, vejingeniør og sagsbehandler, der er slået op, og det mener 3F, er ubrugeligt da 37 procent af de ledige, er 3F'ere.
I Frederikshavn Kommune er man ikke tilfredse med regeringens akutjob-ordning.
Tallene for december viser, at ud af 18 opslåede akutjob-stillinger er 17 af dem er blevet besat af folk, som ikke står til at falde ud af dagpengesystemet.
- Det går ikke alt for godt, det er for dårligt, siger formand for 3F i Frederikshavn, Morten Dahlberg.
Ifølge formand for arbejdsmarkedsudvalget er problemet, at der ikke er sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel.
- Alle de job der bliver slået op i kommunen, de blliver slået op som akutjob. Og der er næsten ikke nogen af de job, der er slået op, som passer til de smede eller ufaglærte, vi har i området. Det er tyspisk stillinger som leder inden for det offentlige, sygeplejerske eller pædagogmedhjælpere, i hvert fald stillinger der ikke matcher de ledige, siger Søren Visti Jensen.
Også Bjarne Laustsen kan se problemet, men han mener dog, 3F selv kan bidrage til en bedre udvikling.
- Hvorfor har man ikke flyttet folk hen, hvor der trods alt er jobåbninger. Lad mig tage et eksempel med jord og beton arbejdere, eller cnc-arbejdere, hvorfor har vi ikke sørget for at give de folk de kompetencer, hvor der trods alt er job at få, siger Bjarne Laustsen.
Men 3F mener ikke, kritikken har sin berettigelse.
- Vi har langt tid før problemet opstod lavet kurser for at få folk til at skifte spor. Så der er vi langt foran Bjarne Laustsen, siger formand for 3F i Frederikshavn, Morten Dahlberg.