Skidt nordjysk hockeydag

Begge de nordjyske ishockeyhold tabte søndag.

Frederikshavn White Hawks måtte søndag eftermiddag tage den lange tur hjem fra Esbjerg med et nederlag. Holdet var ellers foran med 3-1, men i løbet af tredje periode smed frederikshavnerne føringen væk, og efter tre perioder stod der 3-3.

Dermed måtte holdene ud i overtid, og her var det Esbjerg, der reddede sig et ekstra point.

Bedre gik det ikke for Aalborg Pirates, som hjemme i Gigantium havde besøg af Herning. Pirates kom i løbet af kampen på både 1-1 og 2-2, men så kunne nordjyderne ikke følge med længere, og Herning vandt kampen 5-2.

Frederikshavn White Hawks er nummer tre i ligaen, mens Aalborg Pirates er nummer syv.


Seneste nyt

fra Nordjylland