Skiløbere træner til DM i Rold Skov

Sidst på måneden drager landets bedste skiløbere til Norge for at løbe er der DM i langrend. Derfor knokler skiløberne i de her dage i Rold Skov.

For en gangs skyld er der så meget sne i Danmark at der er optimale træningsforhold op til DM stævnet, der afholdes på Kvitfjeld i Norge den 31. januar. Derfor træner langrendsløbere i de her dage intensivt til DM i Rold Skov.

Aalborg Skiklub stiller med 5 løbere til DM. En af dem er Martin Østergaard, der ikke tidligere har været med til DM.

- Der er rigtig gode forhold her i Rold lige nu. Det er så dejligt at kommer herned, siger Martin Østergaard.

Martin stiller op på 50 kilometers distancen til DM. Det er vigtigt for ham at få en god placering fordi det giver en bedre seedning til det traditionsrige Vasa-løbet i Sverige, hvor der løbes 90 kilometer.


Seneste nyt

fra Nordjylland