Skilte skal forhindre nye kviksands-ulykker
Efter en større redningsaktion, blev en mand i går blev hævet op af kviksand nord for Egholm, en situation der måske kunne være undgået, hvis der havde været advarselskilte på stedet.
Efter en større redningsaktion, blev en mand lørdag hevet op af kviksand nord for Egholm, en situation der måske kunne være undgået, hvis der havde været advarselskilte på stedet. [size=2] [/size]
Kviksand er måske ikke noget man forbinder med Limfjorden, men ikke desto mindre fik den bløde mudder- og sandbund lørdag en mand til at sidde så godt fast, at han ikke kunne komme fri ved egen hjælp. Selv for fiskere, der er vant til at komme på stedet, kan de bløde bunde være lidt af et lotteri.
- Man skal selvfølgelig vide, hvad man laver, fordi bundforholdene er lidt lumske herude. Og som det er i dag, så kan man faktisk ikke rigtig se, hvad man laver. Når der er ti centimeter dybt, så kan man ikke se bunden mere, og hvis man så ikke lige kender området, kan man selvfølgelig komme til at træde ned i noget, hvor man ikke kan komme op igen, siger David Mikkelsen, der er lystfisker.
Kviksand er en løs vandfyldt jord, der let bliver påvirket af tryk. Sandet ser ofte fast ud, men kan snyde, når man træder på det. Og ved beredskabet advarer man mod det farlige sand.
- Det er forbundet med en absolut risiko. Det er noget mudder, dynd og noget slam, så der kan man hurtigt synke i, hvis man kommer til at træde forkert, og så kan man ikke komme fri ved egen hjælp, og så er det selvfølgelig farligt, konstaterer Peter Reinau, der er indsatsleder ved Beredskabscenter Aalborg.
Tidligere har der været skilte på stedet, der advarede mod det sugeglade sand, om skiltet selv er blevet opslugt af sandet vides ikke - men skiltet er i hvert fald væk.
- Da jeg hørte om historien i går, kunne jeg også godt huske, at jeg havde set et skilt, men jeg kan heller ikke finde det mere, jeg kiggede også efter det i dag. Det ville da være meget smart, at sætte et skilt op, hvor der står, at hvis man fisker vadefiskeri her, så skal man lige være opmærksom på, at bunden er meget blød nogle steder, siger David Mikkelsen.
Også beredskabet kan se fordele ved skiltning, for at undgå lignende ulykker i fremtiden.
- Man kan lade være med at gå derud, det er det aller bedste, men ellers er det jo nogle ting omkring skiltning og andet, hvis det er det der skal til, siger indsatsleder Peter Reinau.