Skoleelever spørger borgerne

Borgerne i Aalborg Kommune skal selv fortælle kommunen, hvad for en folkeskole de vil have. Det er tanken bag et større projekt, som har været undervejs i et par måneder. Og børnene hjælper med at få svarene.

Elever fra skolerne i Aalborg Kommune går direkte til kunderne i Aalborg Storcenter for at høre, hvordan fremtidens folkeskole skal være

-Det er vigtigt, at vi selv går ud og henter svar hos borgerne. Vi vil jo gerne gøre folkeskolen for de næste elever endnu bedre - og også gøre samfundet bedre, siger Sidsel Juul Kristensen, elevrådsformand i Sulsted Skole.

Skolerådmanden var med i storcentret, hvor hun fulgte børnenes anstrengelser for at få svar fra borgerne.

-Det er ikke et spørgsmål om for eller imod skolereformen. Den er her jo, men vi vil gerne vide, hvad borgernes synes vi skal gøre specielt i Aalborg Kommune for at lave den bedste skole - indenfor rammerne af den nye skolereform naturligvis, siger Tina French, skolerådmand i Aalborg Kommune.

Over 100 elever fra samtlige skoler i Aalborg deltog i spørgerunden.


Seneste nyt

fra Nordjylland