Skoleledere skal have hjælp

Der er så stort et pres på skolelederne, at de skal have hjælp. Det vurderer formanden for Folketingets uddannelsesudvalg, Tina Nedergaard (Venstre). Det kan være pædagoger, it-eksperter og kontorpersonale, det skal toppen af det pres, som mange skolelede

Bunker af administrativt arbejde og krav fra staten gør det uudholdeligt for mange skoleledere.
Som TV2Nord fortalte mandag, så har to nordjyske skoleledere sagt op inden for bare en uge.

Det er regeringens krav om test, elevplaner og ugentlige undersøgelser, der er med til at lægge pres på skoleledernes tid.

- Jeg har fuld forståelse for, at skolelederne er trætte af det, der foregår, de bliver påduttet alle mulige test, jeg synes, vi skal holde fast i, at vi har en decentral folkeskole, hvor lederne der ved hvad, der fungerer bedst på den enkelte skole, siger Pernille Vigsø Bagge (SF).

Der vil også fremover blive sat fokus på evalueringer og test i den danske folkeskole, hvis det står til regeringen.
- Vi og forældre er glade for det, der sker på folkeskoleområdet som f.eks. elevplaner, og en ny OECD-rapport viser, at vi i Danmark stadig ligger i top, når det gælder udgifter til skolesystemet, mens det kniber med resultaterne, så derfor vil der fortsat være pres på for at yde det maksimale i den danske folkeskole, siger Tina Nedergaard.

Forsiden lige nu