Skolernes Skakdag: Yasmin har lavet 'hjernegymnastik' siden 1. klasse

Knap 3.500 elever fra Aalborg Kommune deltog fredag i Skolernes Skakdag. Det lærer dem dyb koncentration og planlægning, fortæller en lærer fra en af de deltagende skoler, Tornhøjskolen.

Yasmin Bismark Kullab fra 6.B på Tornhøjskolen er vant til at tænke, så det knager. Hun har nemlig spillet skak, siden hun gik i første klasse.

Det ældgamle spil blev i dag støvet af på skoler over hele landet til Skolernes Skakdag.

- Det hele handler ikke om at vinde. Det handler om at have det sjovt. Og at sige ’god kamp’ er også rigtig vigtigt, siger Yasmin Bismark Kullab, der går i 6.b på Tornhøjskolen i Aalborg.

3.493 elever i Aalborg Kommune deltog i Skolernes Skakdag og det gør det til den kommune i Danmark med flest deltagere. Og der er flere gevinster ved at have skak på skoleskemaet.

- Eleverne lærer at bruge deres koncentration, de lærer at tænke fremad, de lærer at lægge en plan for, hvordan de vil udføre en opgave, fortæller Hans Peder-Lund Abildgaard, der er skoleskakansvarlig på Tornhøjskolen.

Analogt spil i en digital verden

Efter skole er det spil som Fortnite og Counter Strike, der hitter – men skak kan noget andet, er elever og lærere enige om.

- Skak er jo et analogt modspil til den digitale verden. Når vi mødes ved et skakbræt, så har vi en person overfor, som vi kigger i øjnene og smiler, og som vi har et samspil med. Vi oplever det meget positivt at eleverne er meget glade for det, siger 

Selv for en erfaren skakspiller som Yasmin er konkurrencen denne fredag hård. Alligevel blev det til hele fem sejre på stribe.

Se, hvordan det gik Yasmin Bismark Kullab i skak-turneringen:

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland