Skraldemænd arbejder fortsat ikke

Skraldemændene i Jammerbugt Kommune, der er ansat af firmaet RenoNorden, har onsdag besluttet at fortsætte arbejdsnedlæggelsen.

Det fremgår af kommunens hjemmeside.

Ifølge skraldemændene vil RenoNorden have dem til at arbejde til at arbejde på helligdage.

- Det er jo der andre folk holder fri, så det vil vi også gerne. Vi har aldrig arbejdet på søn- og helligdage, og det vil vi heller ikke ret gerne nu, sagde tillidsmand for skraldemændene, René Klemmensen tirsdag.

Hos RenoNorden er man kede af situationen.

- Det er en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Vi vil gerne i dialog med både medarbejderne og kommunen, men først når de genoptager arbejdet, siger Torben Lindholm, direktør i RenoNorden til TV2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland