Skuffende start for Bjerregaard

Onsdag begyndte Lucas Bjerregaards kamp for at forsvare titlen som europamester for amatører, men der er langt til toppen.

Det unge golftalent fra Frederikshavn Golfklub må nøjes med en delt 65. plads efter første dag i Halmstad, Sverige.

Den forsvarende europamester fra 2010, Lucas Bjerregaard, er en af de fem danskere, der repræsenterer Danmark ved europamesterskaberne for amatører i golf. Målsætningen for europamesterskaberne er en medalje, et mål, der stadig kan nås, trods en tøvende start onsdag.

Lucas Bjerregaard er syv slag efter den førende franskmand. Europamesterskaberne forventes først afgjort lørdag eftermiddag.


Seneste nyt

fra Nordjylland