De nordjyske skove vrimler med løbere og mountainbikere, og ved kysterne finder flere og flere surfboardet frem og kaster sig ud i en omgang stand up paddling.

Men der findes også masser af andre hobbyer end dem, man sådan lige får øje på. I programserien ”Hobbyjagten”, tager TV2 Nords journalist, Mette Kristensen, i seks programmer på besøg hos nordjyder, som har fritidsinteresser og hobbyer, der er lidt anderledes. Mette er normalt en ivrig løber og holder også af at hoppe i friluftskluns og vandrestøvler og tage ud i naturen. I serien bliver hun udfordret med seks forskellige fritidsinteresser, som hun aldrig har prøvet kræfter med før.

Slanger er ikke kæledyr
Hobbyjagten tager blandt andet Mette en tur til Aars, hvor Peter Løve Mark bor med sin familie og omkring 50 slanger. Peter fik sin første sumpskildpadde som 5-årig, og derfra tog interessen for krybdyr fart.

Som 14-årig fik han sin første slange, og det blev hurtigt til flere. På et tidspunkt havde han 300 slanger, men i dag er han nede på omkring 50. Peter avler og sælger slanger, og han tager også til arrangementer, hvor han fortæller om slangerne og viser dem frem, ligesom flere af hans slanger har medvirket i reklamefilm og musikvideoer.

- Det at have slanger er jo ikke som at have kæledyr. Det er noget man kigger på og samler på, og noget, man er fascineret af. Jeg oplever, at flere og flere familier vil have en slange som et fælles projekt, og faktisk er det et godt dyr, hvis man har børn, fordi børn ofte mister interessen for et kæledyr, og slangen vil faktisk helst have så lidt opmærksomhed som muligt, fortæller Peter Løve Mark.

Under besøget hos Peter Løve Mark, bliver Mette Kristensen sat på rengøringstjansen. Først skal der gøres rent ved ungerne, og det går sådan set fint, indtil en af en bittesmå slanger hvæser, og dagens slangepraktikant lige må tag sig mod til en ekstra gang, inden slangen bliver løftet ud af sin kasse.

Og en af de lidt større slanger skal have gjort rent, og så skal den have lidt hjælp til at få fjernet lidt af den ham, den er ved at skifte.

Find indre ro med skydning
Mette skal også prøve kræfter med pistolskydning – en disciplin, som umiddelbart lyder actionpræget, men som viser sig at have et stort element af ro og koncentration.

- Skydning er min form for meditation. Det er her, jeg går helt ind i mig selv. Skydning er slet ikke som man ser det på film. Det er faktisk det diametralt modsatte, siger Claus Rittig, som er Mettes instruktør i programmet.

Claus Rittig er instruktør i Aalborg Skyttekreds, og han er selv en ivrig skytte. Han konkurrerer primært i IPSC, som er en disciplin, hvor man på tid skal gennemføre en bane – og selvfølgelig ramme samtlige mål.

I programmet tager Claus Mette med på skydebanen, hvor hun først skal prøve kræfter med en kaliber22-pistol og dernæst en lidt kraftigere revolver.

Efter nogenlunde succes bliver sværhedsgraden hævet, når Claus introducerer Mette til 9mm-pistolen, som er noget kraftigere, og samtidig bliver udfordringen at ramme mål, der bevæger sig.

Linedance...uden cowboyhat
Der er også linedance på programmet, når Mette besøger danseklubben Dusty Boots i Støvring. Her er det Charlotte Larsen, der tager imod. Hun er instruktør på alle klubbens hold og giver Mette et lynkursus i de mest basale trin, inden klubbens begynderhold dukker op til deres danselektion.

Det viser sig, at der ikke er meget cowboyhat og – støvler over linedancerne i Støvring. Det er helt almindelige mænd og kvinder, som et par gange om ugen mødes for at hygge sig, danse til god musik og få en smule sved på panden.

- Nogle har cowboystøvler på, fordi deres fødder har det bedst i dem. Jeg har det bedst i almindelige dansesko, og man kan også danse i sportssko. Det vigtigste er, at man har lyst til at danse, og at man har lyst til det sammenhold, der er omkring det, forklarer Charlotte Larsen.

Så går det ellers løs på dansegulvet til fuld musik og med hele holdet, og det viser sig, at det der med linedance faktisk er en sport, der er til at gå til – selv om Mette også formår at falde helt ud af rytmen et par gange.

Vampyrspil og malerkunst
I Nørresundby tager rollespilsforeningen TRoA imod Mette, og det er en helt ny verden, der åbner sig for hende, da hun får en forsmag på nogle af foreningens mange aktiviteter. Først går det løs med en brætspil, hvor nogle af de yngste medlemmer forsøger at lære Mette reglerne i et spil, hvor to vampyrklaner dyster mod hinanden.

Derefter skal der holdes en rolig hånd, når der skal males nogle af de små figurer, som bruges til figurrollespil, og endelig får Mette en lille smagsprøve på, hvad det vil sige at klæde sig ud og spille liverollespil, når der er fundet et noget specielt kostume frem. Men det viser sig også, at Mettes fordom om, at rollespil kun handler om at klæde sig ud som orker og troldmænd og slås med papsværd i skoven.

- Rollespil er en mulighed for at man kan prøve sig selv af og interagere med andre i forskellige scenarier. Det er meget socialt, og man lærer sig selv rigtig godt at kende. Det behøver ikke at være fantasy det hele, og som du kan se, er det meget forskellige ting, man kan lave, lige fra brætspil til liverollespil, fortæller Steffen Kanstrup, som selv er en mangeårig rollespiller og sørger for at guide Mette sikkert gennem aftenen hos TRoA.

Velkommen i dueslaget
Slanger er ikke de eneste dyr, Mette får mellem hænderne i serien. Der er også brevduer på programmet, når Bent Bøgh åbner døren til sit dueslag i Frederikshavn. I baghaven på villavejen i Bangsbo bor Bent Bøghs stoltheder – kapflyvningsduerne, som vinder ham masser af præmier ved flyvninger i ind- og udland.

Det er lidt uden for sæsonen, så det er mest vinterpleje, den står på, da Mette besøger Bent.  Duerne skal blandt andet fodres, og det er med en særligt nærende frøblanding, som hjælper duerne til at fælde og gro nye fjer, så de er klar til sommerens kapflyvninger.

Mette bliver også sat til at pakke duer i en kurv, som man ville gøre, hvis man skulle sende duerne af sted til kapflyvning, og så viser Bent Bøgh sit pralerum frem. Det er her, han har pokaler og præmier fra sit lange liv med brevduesporten.

- Det er jo det her, der holder mig i gang. Som ung dyrkede jeg sport på højt plan, og det kan jeg jo ikke nu som 72-årig, men med duerne får jeg konkurrencegenet tilfredsstillet. Nu er det bare mig, der er træneren og skal gøre alt rigtigt for at duerne præsterer optimalt, siger Bent Bøgh.

Ned i tempo med eksotiske blomster
Mens nogle får pulsen op af deres hobby, er det ren terapi for andre. Det er det i hvert fald for Helle Tønnesen, som bor i Vadum mellem Aalborg og Aabybro. Hun har omkring 300 orkideer, som hun passer og plejer dagligt.

I hendes særlige væksthus, hvor temperatur og luftfugtighed holdes helt perfekt døgnet rundt, året rundt, kan Helle smide al hverdagens stress, når hun går og nusser om blomsterne.

Det begyndte for knap tyve år siden, hvor Helle Tønnesen fik sin første orkide. Siden greb det om sig, og er nu vokset til en kæmpe samling af mere eller mindre sjældne arter, som står i potter eller klatrer på træstykker.

Mette skal hjælpe med at vande og så er der også en ompotning på programmet. Det viser sig, at de umiddelbart så sarte blomster kan tåle lidt mere vold end hvad man lige tror, men Helle Tønnesen gør det også klart, at orkideer bestemt ikke er blomster, der bare lige passer sig selv.

- Det spændende og fascinerende ved orkideer er jo, at nogle af dem kun blomster en gang om året, og hvis man ikke har gjort alting rigtigt, så blomstrer de måske ikke det år. Det er en kæmpe glæde, når det lykkes, og lige nu har jeg faktisk en orkide, som blomstrer for første gang i to år, fortæller hun.

Helle Tønnesen medgiver, at det er en hobby, der kræver tålmodighed. Men det er bestemt ikke en ensom hobby, hvor man går alene med blomsterne. Helle er medlem af Nordjysk Orkideklub, som jævnligt mødes til en snak – orkidenørd til orkidenørd – og hvor man selvfølgelig har sine flotteste panter med for at prale lidt med sine bedrifter.

Du kan se alle seks afsnit af Hobbyjagten HER og finde ud af, om Mette falder for nogle af de seks hobbyer, hun bliver kastet ud i.