Slog kvindes hoved ind i brusevæg

En mand i 30'erne er varetægtsfængslet i fire uger for vold mod en kvinde.

Ved et grundlovsforhør torsdag blev en mand fra Hobro-området varetægtsfængslet i fire uger for vold mod en kvindelig bekendt.

Et skænderi mellem de to udviklede sig ifølge sigtelsen voldsomt. Manden er sigtet for at have taget kvælertag på kvinden og have revet hende rundt ved håret samt at have slået hendes hoved ind i en brusevæg.

Manden er også sigtet for trusler, da han under episoden truede med at træde på kvindens kæbe, hvis hun fortalte politiet noget.

Manden ville ikke udtale sig under grundlovsforhøret. Han blev varetægtsfængslet i fire uger.


Seneste nyt

fra Nordjylland