Slut med røg til fodbold

Særregler for Aalborg

Det er forbudt at ryge, når man fremover ser fodbold i Aalborg Kommune - uanset om du følger dit lokale serie 4 hold eller AaBs superligamandskab.

Reglen blev vedtaget i foråret i forbindelse med kommunens rygepolitik, men det er først nu, hvor Folketingets rygelov træder i kraft, at rådmand Henrik Thomsen gennemfører rygestoppet.

- Det gælder også udendørs idrætsanlæg, og jeg er spændt på, hvordan tilskuerne modtager rygestoppet blandt andet på Aalborg stadion, siger kulturrådmand Henrik Thomsen til P4 Nordjylland.

Han fastslår, at reglen også gælder på alle kommunens små idrætspladser - altså også selv om der kun spilles fodbold i serie 4.

Og det er en stramning i forhold til den ny lov om røgfrie miljøer, der trådte i kraft i går. Den omhandler kun klubhuse og indendørs idrætsfaciliteter.


Seneste nyt

fra Nordjylland