Smæk til Aalborg DH

Aalborg DH kunne intet stille op mod topholdet Viborg i kvindernes håndboldliga. Viborg besejrede Aalborg med 26-19.

Viborg dominerede fra første fløjt, da de gæstede Aalborg DH, og der er stor forskel på top og bund.

Kampen var uden den store betydning for Aalborg DH, som kigger frem mod det afgørende slutspil om at undgå nedrykning fra håndboldligaen.

Aalborg DH kom aldrig i nærheden af point mod ligaens nummer tre. Viborg vandt kampen sikkert med 26-19 efter føring på 15-8 ved pausen. Dermed er Aalborg DH stadig sidst i ligaen før sidste spillerunde, og det er forlængst afgjort, at Aalborg DH skal i nedrykningsslutspil.

Stine Jørgensen blev topscorer for Aalborg DH med fem mål. Rikke Ebbesen scorede fire gange.


Seneste nyt

fra Nordjylland