Småt med pengene? Her kan du stadig nå at søge julehjælp
Maria Jensen er sygemeldt og har ikke råd til at holde jul med sine to sønner. Derfor har hun søgt om julehjælp.
Hvis det kniber med at få pengene til at slå til i juletiden, er der hjælp at hente. Her er nogle steder, der stadig har åbent for ansøgninger.
For nogle kan julen være en svær tid at komme igennem, når pengene er små, og ønsket om en hyggelig jul med god mad og gaver er stor.
Derfor står en lang række organisationer parate til at hjælpe, og hos organisationerne forventer man, at der bliver travlt med at pakke og uddele julehjælp i den kommende tid.
- Vi har oplevet en stigning både i antallet af henvendelser til julehjælp, ligesom vi oplever flere ansøgere, som opfylder de ansøgningskriterier, som Dansk Folkehjælp arbejder med. Det understreger desværre, at fattigdom blandt børnefamilier bare bliver ved med at stige. Vi håber derfor, at rigtig mange virksomheder og private vil støtte op om vores julehjælp til netop disse familier, siger Klaus Nørlem, der er generalsekretær i Dansk Folkehjælp.
Her forventer man, at op mod 45.000 trængende søger om hjælp, og her få dage før ansøgningsfristen kan organisationen allerede nu se frem til den største udfordring nogensinde.
I Nordjylland har knap 1700 indtil videre i år søgt om julehjælp gennem Folkehjælp. Men der er mange andre organisationer, der står klar til at hjælpe.
Nedenfor kan du se hvilke, og hvordan man søger. BEMÆRK: Nogle lukker for ansøgninger allerede den 30. november.
Julekurv.nu
Et tilbud til økonomisk trængte familier og enlige forsørgere i hele Nordjylland. Der er også mulighed for udbringning, hvis man af forskellige årsager ikke selv har mulighed for at hente på den angivne dag. Hjælpen består af madvarer til julemiddag samt gaver til børn (gaver til børn er kun ved afhentning).
Ansøgningsfrist fra d. 1. nov – 7. dec.
http://julekurv.nu/
Dansk Folkehjælp
Familierne, der modtager julehjælp, skal være enlige forsørgere på overførselsindkomst og have hjemmeboende børn under 18 år. Ansøgningerne verificeres af de sociale myndigheder i kommunerne, så de er sikre på, at det er dem, der trænger mest, der får.
Ansøgningsfrist er fra 1. november- 30. november 2018.
https://www.folkehjaelp.dk/det-goer-vi/frivilligt-socialt-arbejde/julehjaelp/
Mødrehjælpen
Udsatte børnefamilier med hjemmebonde børn eller fast samværs aftale og som har et lavt rådighedsbeløb kan søge om julehjælp.
Ansøgningsfrist er torsdag den 13. december kl 10. Der er åbent for ansøgninger nu.
https://moedrehjaelpen.dk/sog-julehjaelp/
Frelsens Hær
Julehjælpen er et tilbud til økonomisk trængte familier, der har behov for en ekstra håndsrækning til at fejre en god jul. Alle kan ansøge. Hjælpen vil blive tildelt de ansøgere, der har mest behov.
Der kan søge direkte via nettet eller ved personlig henvendelse.
Ansøgningsfrist: 30. november 2018
https://www.frelsenshaer.dk/soeg-julehjaelp/
Gestus Nord
Julehjælp kan søges af økonomisk trængte familier i Nordjylland med hjemmeboende børn under 18 år.
Julehjælpen skal søges på mail Jul@gestusnord.dk
Følgende til mailen skal sendes:
Navn:
Adresse:
Mobil:
Email:
Beskæftigelse:
Civilstatus (enlig, samlevende, gift):
Oplysninger om partner (navn, beskæftigelse)
Børn (angiv antal og alder)
Oplysninger om indkomst (Send dokumentation)
Oplysninger om evt. Gæld
Er der ansøgt om tilsvarende hjælp hos andre foreninger/organisationer(Ja/nej)
OBS:
Dokumentation på indkomst, ellers kan ansøgningen ikke imødekommes! Et billede af lønseddel accepteres.
Hvis vi kan imødekomme din ansøgning, vil du modtage besked via e-mail senest fredag d. 14. december 2018.
Hvis din ansøgning ikke imødekommes, vil du ikke modtage svar fra os.
Det vil sige, at hvis du ikke har hørt fra os d. 14. december, har du desværre fået afslag
Hvis du har ansøgt om julehjælp hos Gestus, og din ansøgning ikke imødekommes, beder vi om din forståelse for, at der er mennesker, der har mere brug for hjælpen end dig.
Spørgsmål til ansøgningen sendes på Facebook.
Til og med 1. december kan der søges julehjælp
https://www.facebook.com/gestusnord/?hc_ref=ARQtZSYjjdrDQwOUtDKJ1jANpdifvRUMLujERZhUeWjFH4ETIgDZrtXHZSURbXPzRaQ&__tn__=kC-R
Dansk Røde Kors
Røde Kors uddeler fortrinsvist julehjælp til økonomisk trængte børnefamilier. Kontakt den lokale Røde Kors-afdeling for at høre, hvordan der ansøges (der er mange lokale afdelinger, så find den nærmeste på listen). Julehjælpen består typisk af et gavekort til COOP eller en julekurv med julevarer.
Der er ikke angivet ansøgningsfrist
I Aalborg kan du kontakte: Dorthe Møller Søndergaard, mail: dorthemollersondergaard@gmail.com
http://www.rodekors.dk/jul/julehjaelp?
CHARITY OF AALBORG
Velgørenhedsforeningen Charity of Aalborg uddeler Jule-købmandspakker til ældre og unge ensomme borgere, der har svært ved at overskue julens udgifter.
Indsend en kort beskrivelse af, hvorfor netop du gerne vil modtage en Jule-købmandspakke. Husk at påføre tlf.nummer og/eller mailadresse på ansøgningen.
Ansøgningsfrist er den 1. december. De borgere, der kan komme i betragtning får direkte besked. Der er åbent for ansøgninger nu.
Yderligere info hos: Charity of Aalborg v/Arne B. Schade, tlf. 2849 4667, mail: info@impactevent.dk
Julehjælp i sognene
Julehjælp i folkekirken uddeles af de lokale kirker. Mange kirker uddeler julehjælp for midler, der indsamles i sognet. Kontakt den lokale kirke for mere info.
Der er ikke angivet ansøgningsfrist
Samvirkende Menighedsplejer
Hvis der ikke uddeles julehjælp i din lokale kirke, kan du søge om julelegat hos Samvirkende Menighedsplejer. Dette kræver, at du får din ansøgning attesteret hos din lokale sognepræst. Præsten kan også søge på vegne af dig. Kontakt: 36 46 66 66 eller smp@menighedsplejer.dk
Ansøgningfrist 4 december 2018 kl 12.00
https://menighedsplejer.dk/page/235/s%C3%A5dan-s%C3%B8ger-du-julehj%C3%A6lp
Julehjælpen
På Julehjælpen formidler de kontakt mellem donorer og værdigt trængende familier i hele Danmark. Man kan via Julehjælpen enten donere eller ansøge om hjælp i form af legetøj, tøj, gavekort og alle de mange andre genstande, der bliver doneret af private samt virksomheder.
https://www.julehjaelpen.dk/forside
Ansøgningsfrist ukendt – Søg her: https://www.julehjaelpen.dk/modtag
Foreningen til støtte for mødre og børn
Fonden støtter enlige mødre, og der støttes med kontante julelegater.
Sådan søges der: https://morbarn.info/Julehjaelp2018/
Ansøgningsskema: https://morbarn.info/wp-content/uploads/2018/09/Ansøgningsskema_JUL2018.pdf
Send ansøgningen til: kontakt@morbarn.info.
Der er åbent for ansøgninger.
Børnenes Kontor Aalborg
Klasselærere i Aalborg Kommune indstiller socialt belastede børnefamilier til at modtage julehjælp ved bestyrelsen for Børnenes Kontor.
Yderligere information: nina.hav@skolekom.dk eller https://form.jotformeu.com/82613820840352
Der er ikke angivet ansøgningsfrist.
Blå Kors
Blå Kors uddeler julehjælp til familier på overførselsindkomst, som mangler penge til gaver og mad. Familier og personer, som i forvejen har tilknytning til Blå Kors` arbejde i form af f.eks. væresteder, bo- og behandlingstilbud, TUBA, Barnets Blå Hus og Blå Kors’ lejre og familieture, vil blive prioriteret først.
Ansøgningsfrist d. 30. november. Alle ansøgere vil senest d. 7. december få svar via mail, om de er tildelt julehjælp. Der er åbent for ansøgninger nu.
https://www.blaakors.dk/indsatsomraader/jul
Facebookgrupper
Der findes utroligt mange lokale og landsdækkende facebookgrupper, hvorigennem der kan søges om julehjælp i form af selskab, gaver, mad mv.
Det nemmeste er at søge på Julehjælp, julehjælp Nordjylland eller julehjælp Aalborg hvorved grupperne dukker op.
Kilde: Denne oversigt over julehjælp 2018 er udarbejdet af Aalborg Kommune, Udvidet Økonomisk Rådgivning, Ydelsescenteret. Med tilføjelser af De Frivilliges Hus i Aalborg.