Sneen fortsætter

Igen i dag daler sneen ned over det nordjyske, og det vil det fortsætte med resten af dagen.

Det vil være svært at se solen i dag, da der vil være skyet. Der vil fortsat komme byger af sne i perioder.

Kulden fortsætter også, vinden vil være let til frisk omkring nordøst, og temperaturen vil ligge mellem 1 og 3 graders frost.

På trods af snefaldet og de snedækkede veje melder Falck Nordjylland om en meget rolig nat.

De er dog forberedte på mere aktivitet fra morgenstunden, men generelt er billisterne ved at være vant til vejret og er derfor gode til at køre efter forholdene, siger vagthavende ved Falck Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland