Socialøkonomi vil frem i Nordjylland
Specielt Jammerbugt Kommune har stor succes.
Nordjylland er med i front, når det kommer til socialøkonomiske virksomheder. Særligt i Jammerbugt Kommune fylder socialøkonomi meget, og kommunen huser 7 ud af I alt 25 virksomheder i regionen. Men selvom det går godt, er der stadig ambitioner om at nå endnu længere.
Virksomheden Nordvirk i Aabybro sælger brugt it-udstyr. Men det er langtfra en almindelig virksomhed. Udstyret bliver nemlig sat i stand af autistiske unge. Tobias Steffensen er en af dem, der dagligt får lov at fikse apparaterne.
- Jeg er ikke så slem autist, som andre jeg kender. Men jeg er dømt autist, derfor kan det være svært for mig at gøre nogle ting. Det er meget for mig, det her med at lave pc'ere. Jeg har interesseret mig for det i et stykke tid, siger Tobias Steffensen.
Virksomheden tillader de unge at prøve kræfter med at begå sig i en virksomhed.
- Det er vigtigt, fordi de har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet i forvejen. Så selvom de får et job, så mister de det, fordi de mangler nogle helt basale arbejdskompetencer, som der ikke er nogen, der har fortalt dem. dem kan vi hjælpe dem med her, siger direktør i Nordvirk, Stepan Lee.
Socialøkonomiske virksomheder har samme forretningsprincipper som traditonelle virksomheder. Forskellen er bare, at de bruger deres overskud på for eksempel at hjælpe de, der eller har svært ved at komme ind på eller begå sig på arbejdsmarkedet. Og forholdene for Socialøkonomiske virksomheder ser ud til at være gode i Nordjylland.
- Vi har været begunstiget i Nordjylland med nogle, der gerne vil. Og så kan man jo meget mere, end man troede, man kunne, siger Inger Steen Møller, der er formand for Socialøkonomi Nordjylland.
Men selvom Nordjylland er med i front, er der stadig ambitioner om at nå endnu længere. Håbet er, at Nordjylland skal blive et fyrtårn, når det kommer til socialøkonomiske virksomheder.
- Vi har jo en drøm. Vi vil gerne have sådan et centrum, hvor vi samler den viden og de kompetencer, der finder, siger Inger Steen Møller.
Nordvirk er har nu omkring tyve unge autister beskæftiget, og er netop ved at udvide deres lokaler, fordi de simpelthen har så meget at give sig til.
- Det går jo godt for os, der er stor efterspørgsel fra de unge, fordi de kan se, at det giver mening at være her i Nordvik, siger Stepan Lee.
Det er ikke kun hos Nordvirk, det går godt. Hele Jammerbugt Kommyne har åbenbart helt styr på socialøkonomi, for kommunen star for 7 ud af i Nordjyllands 25 socialøkonomiske virksomheder.
- De har banet vejen. De begyndte at have socialøkonomiske virksomheder, før man egentlig var klar over, at der var noget, der hed det, siger Inger Steen Møller, formand for Socialøkonomi Nordjylland.
Tobias Steffensen håber at Nordvirk kan blive et springbræt videre.
- Jeg drømmer lige nu om at blive it-supporter. For at blive det, tænker jeg på at tage på tech college, siger Tobias Steffensen.