Soloulykke: Mand klemt ihjel i mejetærsker

En 45-årig mand blev klemt i en mejetærsker. Han ringede selv 112, men var død, da ambulancen ankom til stedet.

Klokken 1:18 natten til fredag omkom en mand i en arbejdsulykke. Manden var klemt ved skærebordet på en mejetærsker, da han ringer 112. Da ambulancen ankommer til stedet er manden død.

Mejetærskeren står midt på marken, da ambulancen ankommer til ulykken, der skete i området omkring Hobro.

Manden var ansat, og ejede derfor hverken marken eller den maskine, han blev klemt i.

Arbejdstilsynet er nu tilkaldt i forhold til at undersøge, hvordan ulykken kunne ske. De pårørende er underrettet.


Seneste nyt

fra Nordjylland