Søren Kjeldsen slår verdens nummer to
Foto: Scanpix
Den nordjyske golfspiller Søren Kjeldsen var onsdag aften dansk tid i turnering mod verdens nummer to Rory Mcllroy.
Den danske verdensmester Søren Kjeldsen er formentligt en ret glad mand lige nu. Golfspilleren, der oprindeligt er fra Brønderslev, har lige givet verdens nummer to baghjul i den indledende match ved WGC-Dell Technologies Match Play. Det skriver golf.dk.
Selvom modstanderen Rory Mcllroy outdrivede Søren Kjeldsen med 70 yards på hul tre, 48 på hul fem, 57 på hul seks og 60 på hul otte, så kunne danskeren alligevel vende 1 up, efter han fik et par på det lange hul ni.
På hul 10 fordoblede han sit forspring, og det fik nordireren Mcillroy til at tage fløjlshandskerne af og give den alt, hvad han kunne. Fra hul 11 lavede han tre birdies i træk og på hul 12 lavede han et drive på 409 yards. Trods forsøget blev det danskeren, der hev sejren hjem. Kjeldsen gjorde hul 17 til dagens sidste, da han satte en perfekt wedge til mindre en en meter. Med denne fjerde birdie i træk satte nordjyden punktum for matchen.
Nu venter modstanderne Gary Woodland og Emiliane Grillo i forsøget på at finde puljen.