Sprang fra altan - blev overfaldet

En mand blev tidligere i dag opsøgt på sin bopæl, angiveligt på grund af en gæld. Han sprang ud fra sin altan, men kom til skade med anklen, hvorefter to mænd overfaldt ham med slag og spark i ansigtet og på kroppen.

To mænd er varetægtsfængslet i 14 dage efter, at de angiveligt overfaldt en mand, som de tilsyneladende havde et mellemværende med. Da de bankede på døren til mandens lejlighed valgte han at flygte ud af sin lejlighed ved at springe ud fra 1. sal via sin altan.

Derefter løb de to mænd, som er 29 år og 35 år, ud ad opgangen og overfaldt manden med slag og spark i ansigtet og på kroppen.

De to mænd blev anholdt ti minutter senere, og er nu varetægtsfængslet. Manden, der blev overfaldet, er indlagt på sygehuset.