Spritbilist havde promille på 2,27

Tre spritbilister blev stoppet - en af dem havde en promille på 2,27.

Nordjyllands Politi stoppede natten til fredag tre bilister, der havde fået for meget indenbords.

En mand blev stoppet på Sct. Olai Plads i Hjørring - han havde en promille på ikke mindre end 2,27. Manden blev anholdt og taget med i detentionen natten over.

Politiet stoppede også en spritbilist i Nørresundby. Han havde en promille på 1,3. Da det var tredje gang, at han blev stoppet med sprit i blodet, mens han kørte bil, blev mandens bil konfiskeret.

Også en mandlig bilist i Hirtshals blev taget for spritkørsel.


Seneste nyt

fra Nordjylland